Lys- og spektrum (1-6)
Lys kan beskrives ud fra dets spektrum: hvor meget energi der findes for hver bølgelængde på tværs af det synlige spektrum (fra cirka 380 til 780 nm).
Nummer: 1
Forenklet forklaring
Hvidt lys består af en mange forskellige bølgelængder, som vi opfatter som farver.
Kontekstuel forklaring
Når vi ser forskellige farver, svarer det til forskellige bølgelængder i lyset. Lysets korte bølgelængder fremstår som violette, mens lysets længere bølgelængder fremstår som indigo, blå, grøn, gul, orange og rød.
Referencer
CIE. (2020). ILV: International Lighting Vocabulary. CIE Central Bureau.
Boyce, P. R. (2014). Human factors in lighting (3rd ed.). CRC Press, Taylor & Francis Group.
Den lyseksponering som mennesker udsættes for i løbet af døgnet og året kan være ret komplekst og afhænger af, hvor man befinder sig, og hvad man foretager sig.
Nummer: 2
Forenklet forklaring
Mængden af det lys vi udsættes for ændrer sig, når vi bevæger os mellem indendørs og udendørs omgivelser, i løbet af dagen og på tværs af årstiderne.
Kontekstuel forklaring
Lyset fra solen tiltager fra daggry til middag og aftager om aftenen. Afhængigt af beliggenheden varierer mængden af dagslys betydeligt mellem sommer og vinter.
Referencer
Webler, F. S., Spitschan, M., Foster, R. G., Andersen, M., & Peirson, S. N. (2019). What is the ‘spectral diet’ of humans? Curr Opin Behav Sci, 30, 80-86.
Lyseksponering kan beskrives ved lysets intensitet; som den samlede mængde energi på tværs af alle bølgelængder fra 380 til 780 nm.
Nummer: 3
Forenklet forklaring
Vi kan måle lyseksponering ved at vurdere lysets intensitet ved forskellige bølgelængder.
Kontekstuel forklaring
Vi kan karakterisere en lyskilde ved at beskrive, hvor meget effekt den udsender ved hver bølgelængde. Denne effekt kaldes intensitet. Fysikere måler intensitet, mens biologiske og psykologiske forskere undersøger, hvordan intensitet påvirker forskellige processer.
Referencer
CIE. (2014). CIE TN 002:2014: Relating photochemical and photobiological quantities to photometric quantities. CIE Central Bureau.
Dagslys har det et bredt spektrum, med meget energi fordelt på mange bølgelængder.
Nummer: 4
Forenklet forklaring
Dagslys har et bredt spektrum af energi på tværs af mange bølgelængder der kan opdeles i alle regnbuens farver.
Kontekstuel forklaring
Dagslys som er en kombinationen af direkte sollys og diffust himmellys, indeholder alle synlige bølgelængder og mere til. Tidspunktet på dagen og vejrforholdene ændrer bølgelængdesammensætningen. Denne forskydning ændrer derfor også den farvesammensætning, som dagslyset fremstår med.
Referencer
Boyce, P. R. (2014). Human factors in lighting (3rd ed.). CRC Press, Taylor & Francis Group.
Forskellige lyskilder (f.eks. LED- eller lysstofrør) har forskellige lysspektre.
Nummer: 5
Forenklet forklaring
Forskellige lyskilder frembringer lys på forskellige måder og producerer særskilte lysspektre med forskellige farvesammensætninger.
Kontekstuel forklaring
Forskellige lysteknologier anvender forskellige materialer til at omdanne elektricitet til lys. Forskellige materialer får lysintensiteten til at fordele sig forskelligt over spektrets forskellige bølgelængder. Denne fordeling af lys på tværs af bølgelængder kaldes spektralfordeling.
Referencer
Pattison, P. M., Tsao, J. Y., Brainard, G. C., & Bugbee, B. (2018). LEDs for photons, physiology and food. Nature, 563(7732), 493-500.
DiLaura, D. L., Houser, K. W., Mistrick, R. G., & Steffy, G. R. (2011). The lighting handbook. Illuminating Engineering Society of North America.
Dagslysets egenskaber (spektrum og intensitet) varierer i løbet af dagen og året samt med skiftende vejrforhold.
Nummer: 6
Forenklet forklaring
Dagslysets farve, intensitet og mønster ændrer sig i løbet af dagen samt med årstiderne og vejrforholdene.
Kontekstuel forklaring
Når sollyset bevæger sig gennem atmosfæren, spredes blåt, kortbølget lys mere end andre synlige bølgelængder. Det er grunden til at himlen ser blå ud.
Referencer
DiLaura, D. L., Houser, K. W., Mistrick, R. G., & Steffy, G. R. (2011). The lighting handbook. Illuminating Engineering Society of North America.
Lynch, D. K., & Livingston, W. (2001). Color and light in nature (2nd ed.). Cambridge University Press.
Woelders, T., Wams, E. J., Gordijn, M. C. M., Beersma, D. G. M., & Hut, R. A. (2018). Integration of color and intensity increases time signal stability for the human circadian system when sunlight is obscured by clouds. Sci Rep, 8(1), 15214. https://doi.org/10.1038/s41598-018-33606-5
Spitschan, M., Aguirre, G. K., Brainard, D. H., & Sweeney, A. M. (2016). Variation of outdoor illumination as a function of solar elevation and light pollution. Sci Rep, 6, 26756. https://doi.org/10.1038/srep26756
Menneskets fotoreceptorer (7-9)
Nethinden i menneskets øje, indeholder en række fotoreceptorer som er lysfølsomme celler. Disse fotoreceptorer adskiller sig fra hinanden ved deres respons på forskellige bølgelængder.
Nummer: 7
Forenklet forklaring
I øjets nethinde findes forskellige fotoreceptorer, der gør det muligt for os at se og opfatte forskellige farver.
Kontekstuel forklaring
I det menneskelige øjes nethinde, findes lysfølsomme celler eller fotoreceptorer, der omdanner lys til signaler til hjernen. Disse celler kaldes tappe, stave og intrinsisk lysfølsomme retinale ganglieceller (ipRGC’er).
Referencer
Lucas, R. J., Peirson, S. N., Berson, D. M., Brown, T. M., Cooper, H. M., Czeisler, C. A., Figueiro, M. G., Gamlin, P. D., Lockley, S. W., O’Hagan, J. B., Price, L. L., Provencio, I., Skene, D. J., & Brainard, G. C. (2014). Measuring and using light in the melanopsin age. Trends Neurosci, 37(1), 1-9.
Kolb, H. (2005). Photoreceptors. In H. Kolb, E. Fernandez, B. Jones, & R. Nelson (Eds.), Webvision: The Organization of the Retina and Visual System. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21413389
Tappe hjælper os med at se farver, bevægelse og genstande under øgede lysforhold.
Nummer: 8
Forenklet forklaring
Tappe hjælper os med at se farver, bevægelse og genstande under øgede lysforhold.
Kontekstuel forklaring
Tappe er specialiserede celler i nethinden. De har fået deres navn efter deres form (som den ser ud under et mikroskop). Den højeste tæthed af tappe findes i fovea (i midten af nethinden).
Referencer
Stockman, A. (2019). Cone fundamentals and CIE standards. Current Opinion in Behavioral Sciences, 30, 87-93.
Brainard, D. H. (2019). Color, pattern, and the retinal cone mosaic. Curr Opin Behav Sci, 30, 41-47.
Stavene hjælper os med at se former og detaljer i svagt lys.
Nummer: 9
Forenklet forklaring
Stavene hjælper os med at se former og detaljer i svagt lys.
Kontekstuel forklaring
Stavene er meget følsomme over for svage belysningsniveauer. De er derfor afgørende for at kunne se og orientere sig om natten.
Referencer
Fu, Y. (2018). Phototransduction in rods and cones. In H. Kolb, E. Fernandez, B. Jones, & R. Nelson (Eds.), Webvision: The Organization of the Retina and Visual System.
Kolb, H. (2009). Circuitry for rod signals through the retina. In H. Kolb, E. Fernandez, B. Jones, & R. Nelson (Eds.), Webvision: The Organization of the Retina and Visual System.
Lysets ikke-billeddannende påvirkning (10-20)
De intrinsisk-lysfølsomme retinale ganglieceller (ipRGC’er) omdanner lys til signaler, der påvirker en lang række fysiologiske funktioner.
Nummer: 10
Forenklet forklaring
Når ipRGC’er registrerer lys, sender de signaler til hjernen, som derigennem regulerer en række forskellige kropsfunktioner.
Kontekstuel forklaring
ipRGC’er sender elektriske signaler til hjerneområder, der regulerer søvn-vågen-cyklusser, vagtsomhed og humør.
Referencer
Lucas, R. J., Peirson, S. N., Berson, D. M., Brown, T. M., Cooper, H. M., Czeisler, C. A., Figueiro, M. G., Gamlin, P. D., Lockley, S. W., O’Hagan, J. B., Price, L. L., Provencio, I., Skene, D. J., & Brainard, G. C. (2014). Measuring and using light in the melanopsin age. Trends Neurosci, 37(1), 1-9.
Spitschan, M. (2019). Melanopsin contributions to non-visual and visual function. Curr Opin Behav Sci, 30, 67-72.
Lucas, R. J., Lall, G. S., Allen, A. E., & Brown, T. M. (2012). How rod, cone, and melanopsin photoreceptors come together to enlighten the mammalian circadian clock. Prog Brain Res, 199, 1-18. https://doi.org/10.1016/B978-0-444-59427-3.00001-0
Gennem ipRGC’erne forårsager lys en undertrykkelse af melatonin.
Nummer: 11
Forenklet forklaring
Lys blokerer for produktionen af ‘mørkehormonet’ melatonin (et hormon, der regulerer søvn-vågen-cyklusser), især om aftenen og om natten.
Kontekstuel forklaring
ipRGC’er besidder et lysfølsomt protein som kaldes melanopsin. Når cellerne udsættes for kraftigt lys, aktiveres melanopsin, hvilket får ipRGC’erne til at sende signaler til hjernen. Disse signaler aktiverer et neurologisk kredsløb, der reducerer dannelse af melatonin i koglekirtlen.
Referencer
Brown, T. M. (2020). Melanopic illuminance defines the magnitude of human circadian light responses under a wide range of conditions. J Pineal Res, 69(1), e12655.
Prayag, A. S., Najjar, R. P., & Gronfier, C. (2019). Melatonin suppression is exquisitely sensitive to light and primarily driven by melanopsin in humans. J Pineal Res, 66(4), e12562.
Giménez MC, Stefani O, Cajochen C, Lang D, Deuring G, Schlangen LJM. Predicting melatonin suppression by light in humans: Unifying photoreceptor-based equivalent daylight illuminances, spectral composition, timing and duration of light exposure. J Pineal Res. 2022; 72:e12786.
Lys er den vigtigste påvirkning af mennesker, der sikrer, at døgnrytmesystemet forbliver synkroniseret til døgnets og omgivelsernes 24-timers cyklusser.
Nummer: 12
Forenklet forklaring
Lys er det primære signal, der synkroniserer kroppens indre ur.
Kontekstuel forklaring
Lys hjælper med at regulere kroppens iboende rytmer. Det rigtige lys på de rigtige tidspunkter at dagen kan sikre, at biologiske processer starter og stopper på passende tidspunkter som er optimal for vores sundhed.
Referencer
Blume, C., Garbazza, C., & Spitschan, M. (2019). Effects of light on human circadian rhythms, sleep and mood. Somnologie (Berl), 23(3), 147-156. https://doi.org/10.1007/s11818-019-00215-x
Duffy, J. F., & Czeisler, C. A. (2009). Effect of light on human circadian physiology. Sleep Med Clin, 4(2), 165-177.
Wright, K. P., Jr., McHill, A. W., Birks, B. R., Griffin, B. R., Rusterholz, T., & Chinoy, E. D. (2013). Entrainment of the human circadian clock to the natural light-dark cycle. Curr Biol, 23(16), 1554-1558. https://doi.org/10.1016/j.cub.2013.06.039
Lys påvirker det biologiske ur i hjernen direkte og regulerer samtidig søvn-vågen-cyklusser samt andre fysiologiske funktioner der udviser en døgnrytme.
Nummer: 13
Forenklet forklaring
Lys påvirker kroppens indre ur, som regulerer søvn- og vågenmønstre, samt andre fysiologiske funktioner der udviser en døgnrytme”
Kontekstuel forklaring
Lyseksponering påvirker søvn, hormonudskillelse, stofskifte og vågenhed.
Referencer
Blume, C., Garbazza, C., & Spitschan, M. (2019). Effects of light on human circadian rhythms, sleep and mood. Somnologie (Berl), 23(3), 147-156. https://doi.org/10.1007/s11818-019-00215-x
Duffy, J. F., & Czeisler, C. A. (2009). Effect of light on human circadian physiology. Sleep Med Clin, 4(2), 165-177.
Lys om morgenen kan faseskifte dit indre ur mod tidligere (Phase-Advance), og lys om aftenen kan forsinke dit indre ur mod senere (Phase-delay).
Nummer: 14
Forenklet forklaring
At få lys om morgenen hjælper dig med at falde i søvn og vågne tidligere, imens lys om aftenen kan skubbe din sengetid og opvågning til senere.
Kontekstuel forklaring
Lys signalerer til hjernen, at den skal blive og forblive aktiv. Lys om morgenen fremrykker kroppens indre ur (skubber det til et tidligere ‘tidspunkt’), mens lys om aftenen forsinker det (skubber det til et senere ‘tidspunkt’).
Referencer
Khalsa, S. B., Jewett, M. E., Cajochen, C., & Czeisler, C. A. (2003). A phase response curve to single bright light pulses in human subjects. J Physiol, 549(Pt 3), 945-952.
St Hilaire, M. A., Gooley, J. J., Khalsa, S. B., Kronauer, R. E., Czeisler, C. A., & Lockley, S. W. (2012). Human phase response curve to a 1 h pulse of bright white light. J Physiol, 590(13), 3035-3045.
Lys kan også under visse betingelser øge vågenhed og kognitive funktioner.
Nummer: 15
Forenklet forklaring
Under visse omstændigheder kan høje belysningsstyrker øge årvågenhed/ vågenhed og forbedre kognition både i dagtimerne og om natten.
Kontekstuel forklaring
Under visse omstændigheder kan høje belysningsstyrker øge årvågenhed/ vågenhed og forbedre kognition både i dagtimerne og om natten.
Referencer
Cajochen, C., Zeitzer, J. M., Czeisler, C. A., & Dijk, D. J. (2000). Dose-response relationship for light intensity and ocular and electroencephalographic correlates of human alertness. Behav Brain Res, 115(1), 75-83. https://doi.org/10.1016/s0166-4328(00)00236-9
Lok, R., Joyce, D. S., & Zeitzer, J. M. (2022). Impact of daytime spectral tuning on cognitive function. J Photochem Photobiol B, 230, 112439.
Lok, R., Smolders, K., Beersma, D. G. M., & de Kort, Y. A. W. (2018). Light, alertness, and alerting effects of white light: a literature overview. J Biol Rhythms, 33(6), 589-601.
Disse fysiologiske funktioner drevet af lys bestemmes primært af, på et givent tidspunkt, hvor meget lys der når frem til nethinden, og hvor meget de stimulerer de intrinsisk-lysfølsomme retinale ganglieceller (ipRGC’er).
Nummer: 16
Forenklet forklaring
Kroppens reaktion på lys afhænger af, hvor meget lys der når ipRGC’erne i øjets nethinde, og på hvilket tidspunkt det sker.
Kontekstuel forklaring
Kroppens reaktion på lys afhænger af, hvor meget lys der når ipRGC’erne i øjets nethinde, og på hvilket tidspunkt det sker.
Referencer
CIE. (2018). CIE S 026/E:2018: CIE system for metrology of optical Radiation for ipRGC-influenced responses to light. Central Bureau. https://doi.org/10.25039/s026.2018
Gimenez, M. C., Stefani, O., Cajochen, C., Lang, D., Deuring, G., & Schlangen, L. J. M. (2022). Predicting melatonin suppression by light in humans: Unifying photoreceptor-based equivalent daylight illuminances, spectral composition, timing and duration of light exposure. J Pineal Res, 72(2), e12786. https://doi.org/10.1111/jpi.12786
Schlangen, L. J. M., & Price, L. L. A. (2021). The lighting environment, its metrology, and non-visual responses. Front Neurol, 12, 624861.
Schollhorn, I., Stefani, O., Lucas, R. J., Spitschan, M., Epple, C., & Cajochen, C. (2024). The impact of pupil constriction on the relationship between melanopic EDI and melatonin suppression in young adult males. J Biol Rhythms, 39(3), 282-294.
Højere belysningslysniveauer om aftenen kan forlænge den tid, det tager at falde i søvn.
Nummer: 17
Forenklet forklaring
Udsættes man for lys om aftenen, kan det være sværere at falde i søvn.
Kontekstuel forklaring
Lys om aftenen fortæller kroppen, at det stadig er dag. Herved øges vågenhed, samt forskydning af det indre ur til et senere ‘tidspunkt’.
Referencer
Cain, S. W., McGlashan, E. M., Vidafar, P., Mustafovska, J., Curran, S. P. N., Wang, X., Mohamed, A., Kalavally, V., & Phillips, A. J. K. (2020). Evening home lighting adversely impacts the circadian system and sleep. Sci Rep, 10(1), 19110.
Cajochen, C., Stefani, O., Schöllhorn, I., Lang, D., & Chellappa, S. L. (2022). Influence of evening light exposure on polysomnographically assessed night-time sleep: A systematic review with meta-analysis. Lighting Research & Technology, 54(6), 609-624.
Schollhorn, I., Stefani, O., Lucas, R. J., Spitschan, M., Slawik, H. C., & Cajochen, C. (2023). Melanopic irradiance defines the impact of evening display light on sleep latency, melatonin and alertness. Commun Biol, 6(1), 228.
Stefani, O., Freyburger, M., Veitz, S., Basishvili, T., Meyer, M., Weibel, J., Kobayashi, K., Shirakawa, Y., & Cajochen, C. (2021). Changing color and intensity of LED lighting across the day impacts on circadian melatonin rhythms and sleep in healthy men. J Pineal Res, 70(3), e12714. https://doi.org/10.1111/jpi.12714
Højere belysningsniveauer i dagtimerne kan forbedre humøret.
Nummer: 18
Forenklet forklaring
En højere belysningsstyrke i dagtimerne kan forbedre humøret.
Kontekstuel forklaring
Eksponering for naturligt dagslys (solen) eller elektrisk belysning med høj intensitet kan, når det er blændfrit, medvirke til at reducere stress og forbedre den ‘følelsesmæssige balance’.
Referencer
Burns, A. C., Saxena, R., Vetter, C., Phillips, A. J. K., Lane, J. M., & Cain, S. W. (2021). Time spent in outdoor light is associated with mood, sleep, and circadian rhythm-related outcomes: A cross-sectional and longitudinal study in over 400,000 UK Biobank participants. J Affect Disord, 295, 347-352.
Maruani, J., & Geoffroy, P. A. (2019). Bright light as a personalized precision treatment of mood disorders. Front Psychiatry, 10, 85.
Højere belysningsniveauer i dagtimerne kan forbedre søvnkvaliteten den efterfølgende nat.
Nummer: 19
Forenklet forklaring
Udsættelse for intenst lys i dagtimerne kan forbedre søvn.
Kontekstuel forklaring
Udsættelse for højere belysningsniveauer i dagtimerne reducerer søvnfragmentering (opvågninger i løbet af natten) og øger mængden af dyb søvn om natten.
Referencer
Cajochen, C., Reichert, C., Maire, M., Schlangen, L. J. M., Schmidt, C., Viola, A. U., & Gabel, V. (2019). Evidence that homeostatic sleep regulation depends on ambient lighting conditions during wakefulness. Clocks Sleep, 1(4), 517-531.
Lok, R., Woelders, T., Gordijn, M. C. M., van Koningsveld, M. J., Oberman, K., Fuhler, S. G., Beersma, D. G. M., & Hut, R. A. (2022). Bright light during wakefulness improves sleep quality in healthy men: a forced desynchrony study under dim and bright light (III). J Biol Rhythms, 37(4), 429-441.
Wams, E. J., Woelders, T., Marring, I., van Rosmalen, L., Beersma, D. G. M., Gordijn, M. C. M., & Hut, R. A. (2017). Linking light exposure and subsequent sleep: a field polysomnography study in humans. Sleep, 40(12).
Ved at følge en medicinsk-/ Lægeordineret protokol for lysterapi kan lyseksponering om morgenen føre til forbedringer i humør hos personer med visse kliniske diagnoser.
Nummer: 20
Forenklet forklaring
Læger kan vælge at ordinere lysterapi som behandling for vinterdepression og andre helbredstilstande.
Kontekstuel forklaring
Eksponering for øgede belysningsstyrker gennem lysterapi har vist sig at forbedre depressive symptomer hos personer med vinterdepression (Seasonal Affective Disorder).
Referencer
Meesters, Y., & Gordijn, M. C. (2016). Seasonal affective disorder, winter type: current insights and treatment options. Psychol Res Behav Manag, 9, 317-327.
Terman, M., Terman, J. S., Quitkin, F. M., McGrath, P. J., Stewart, J. W., & Rafferty, B. (1989). Light therapy for seasonal affective disorder. A review of efficacy. Neuropsychopharmacology, 2(1), 1-22.
Faktorer med indvirkning på lysets ikke-billeddannede påvirkninger (21–23).
En sund rutine for daglig lyseksponering, skaber en rytme, der både indeholder perioder med øgede belysningsstyrker og perioder med mørke henover døgnet.
Nummer: 21
Forenklet forklaring
En sund daglig rutine indebærer øgede belysningsstyrker i dagtimerne og mørke om natten.
Kontekstuel forklaring
At opretholde et regelmæssigt mønster med øgede belysningsstyrker i dagtimerne og mørke om natten er forbundet med bedre fysisk og mental sundhed.
Referencer
Brown, T. M., Brainard, G. C., Cajochen, C., Czeisler, C. A., Hanifin, J. P., Lockley, S. W., Lucas, R. J., Munch, M., O’Hagan, J. B., Peirson, S. N., Price, L. L. A., Roenneberg, T., Schlangen, L. J. M., Skene, D. J., Spitschan, M., Vetter, C., Zee, P. C., & Wright, K. P., Jr. (2022). Recommendations for daytime, evening, and nighttime indoor light exposure to best support physiology, sleep, and wakefulness in healthy adults. PLoS Biol, 20(3), e3001571.
Burns, A. C., Windred, D. P., Rutter, M. K., Olivier, P., Vetter, C., Saxena, R., Lane, J. M., Phillips, A. J. K., & Cain, S. W. (2023). Day and night light exposure are associated with psychiatric disorders: an objective light study in >85,000 people. Nature Mental Health, 1(11), 853-862.
Windred, D. P., Burns, A. C., Lane, J. M., Olivier, P., Rutter, M. K., Saxena, R., Phillips, A. J. K., & Cain, S. W. (2024). Brighter nights and darker days predict higher mortality risk: A prospective analysis of personal light exposure in >88,000 individuals. Proc Natl Acad Sci U S A, 121(43), e2405924121. Windred, D. P., Burns, A. C., Rutter, M. K., Ching Yeung, C. H., Lane, J. M., Xiao, Q., Saxena, R., Cain, S. W., & Phillips, A. J. K. (2024). Personal light exposure patterns and incidence of type 2 diabetes: analysis of 13 million hours of light sensor data and 670,000 person-years of prospective observation. Lancet Reg Health Eur, 42, 100943.
Alder kan påvirke lysets fysiologiske effekt på mennesker, da mindre lys med alderen når øjets nethinde.
Nummer: 22
Forenklet forklaring
Med alderen kan øjets linser blive mindre gennemsigtig og klar. Dette kan nedsætte lysets understøttende virkning på det indre ur og søvnen.
Kontekstuel forklaring
Med alderen bliver øjets linse mindre transparent, hvilket kan reducere kroppens respons på en given lyseksponering.
Referencer
Chellappa, S. L., Bromundt, V., Frey, S., & Cajochen, C. (2021). Age-related neuroendocrine and alerting responses to light. Geroscience, 43(4), 1767-1781.
Gimenez, M. C., Kanis, M. J., Beersma, D. G., van der Pol, B. A., van Norren, D., & Gordijn, M. C. (2010). In vivo quantification of the retinal reflectance spectral composition in elderly subjects before and after cataract surgery: Implications for the non-visual effects of light. J Biol Rhythms, 25(2), 123-131.
Mellerio, J. (1987). Yellowing of the human lens: nuclear and cortical contributions. Vision Res. 27(9), 1581-1587. https://doi.org/10.1016/0042-6989(87)90166-0
Najjar, R. P., Chiquet, C., Teikari, P., Cornut, P. L., Claustrat, B., Denis, P., Cooper, H. M., & Gronfier, C. (2014). Aging of non-visual spectral sensitivity to light in humans: compensatory mechanisms? PLoS One, 9(1), e85837.
Der findes betydelige individuelle forskelle i hvordan lyset påvirker os.
Nummer: 23
Forenklet forklaring
Hvordan mennesker påvirkes af lys kan variere meget.
Kontekstuel forklaring
De Individuelle forskelle i lysfølsomhed influeres af faktorer som alder, genetik og adfærd.
Referencer
Chellappa, S. L. (2021). Individual differences in light sensitivity affect sleep and circadian rhythms. Sleep, 44(2).
Phillips, A. J. K., Vidafar, P., Burns, A. C., McGlashan, E. M., Anderson, C., Rajaratnam, S. M. W., Lockley, S. W., & Cain, S. W. (2019). High sensitivity and interindividual variability in the response of the human circadian system to evening light. Proc Natl Acad Sci U S A, 116(24), 12019-12024.
Forskning i lysets ikke-billeddannende påvirkninger (24–26).
Størstedelen af de studier som har set på lysets fysiologiske påvirkning er blevet udført i laboratorier.
Nummer: 24
Forenklet forklaring
Størstedelen af forskningen i lysets indvirkning på kroppen er udført i laboratorier.
Kontekstuel forklaring
Der er derfor behov for flere studier, der undersøger lyseksponering i virkelige omgivelser i den virkelige verden.
Referencer
Spitschan, M., & Joyce, D. S. (2023). Human-Centric Lighting Research and Policy in the Melanopsin Age. Policy Insights Behav Brain Sci, 10(2), 237-246.
Der er behov for studier af lysets fysiologiske påvirkninger, som inddrager et bredere udvalg af studiepopulationer.
Nummer: 25
Forenklet forklaring
Der er behov for flere studier for at få en bedre forståelse af, hvordan lys påvirker sundheden i forskellige populationer.
Kontekstuel forklaring
De fleste studier af lysets fysiologiske påvirkninger har fokuseret på begrænsede populationer (bestemte aldersgrupper, etniciteter eller helbredstilstande). Det er derfor vigtigt, at fremtidig forskning i større grad søger at undersøge mere mangfoldige populationer på tværs af bredere geografiske områder.
Referencer
Johnson, D. A., Wallace, D. A., & Ward, L. (2024). Racial/ethnic and sex differences in the association between light at night and actigraphy-measured sleep duration in adults: NHANES 2011-2014. Sleep Health, 10(1S), S184-S190.
Spitschan, M., & Santhi, N. (2022). Individual differences and diversity in human physiological responses to light. EBioMedicine, 75, 103640.
Lysets fysiologiske påvirkning er et forskningsområde under aktiv udforskning og udvikling.
Nummer: 26
Forenklet forklaring
Forskere undersøger og afdækker aktivt, hvordan lys påvirker vores krop og vores generelle sundhed.
Kontekstuel forklaring
Den videnskabelige og folkelige interesse for lysets indvirkning på biologiske rytmer, søvn, årvågenhed, humør og sundhed er stigende. Denne udbredelse understøttes af teknologiske og videnskabelige fremskridt der nu gør det muligt for forskere mere præcist at kunne undersøge forskellige bølgelængder og forskellige belysningsstyrker i relation til lysets indvirkning på os.
Referencer
CIE. (2024). CIE PS 001:2024 CIE Position Statement on Integrative Lighting – Recommending Proper Light at the Proper Time, 3rd Edition. CIE Central Bureau.